Interesser & kvalifikationer
User Experience design er en disciplin der dækker over mange kvalifikationer. Her kan du læse om hvad jeg brænder for.
Research og analyse
Jeg bruger Google analytics til at forstå brugeradfærd og anvendelse af websites, gerne suppleret med Hotjar til mere kvalitative analyser. Jeg synes det er spændende at finde mønstre og gøre observationer, samt bruge dem til at opnå større indsigt og underbygge argumenter.
Interview og brugertest
Jeg elsker at blive klogere - og høre mennesker dele ud af deres erfaring eller viden. Det er fedt når man mærke deres entusiasme og passion. Og så synes jeg det er interessant at finde frem til hvordan man kan forbedre de værktøjer de mennesker bruger i forskellige kontekster.
Informationsarkitektur
Jeg nyder at arbejde med informationsarkitektur og bygge sites langsomt og sikkert op. Oftest fordi det kræver dyb indsigt og en tværfaglig dialog, for at det kan gå op en højere enhed. Fordybelsen i indholdet, logikken, skabelsen af hieraki og taksonomi synes jeg er spændende.
Wireframes og mockups
Jeg går struktureret til værks og sørger for at opbygge et bibliotek af elementer, før jeg går i gang med at bygge en prototype. Jeg arbejder primært i Sketch, men starter altid ud på papir eller i abstrakte kasser, for at få en ide om opbygningen af indholdet.
Facilitering af workshops
Jeg er god til at lytte, men jeg prøver også at udfordre der hvor jeg ser mulighed for forbedring. For mig er grundig forberedelse og et klart defineret formål nøglen til en god workshop.
Kvalitetsikring og test
Jeg er stolt af mit arbejde, når jeg ved at kvaliteten er i orden. Det er vigtigt, at de løsninger jeg er med til at skabe bliver kvalitetsikret og testet på tværs af brugssituationer og kontekster. For mig er brugertest projektets klimaks. Og jeg kæmper for at kunder oplever nytteværdien af brugerinvolvering.
Engagement
Jeg kan ikke lade vær med at engagere mig. Min FOMO gør at jeg tit er involveret i et interesseprojekt eller to. Det er uanset om det handler om at indrette kontor, arrangere en fredagsbar, fejre fødselsdage, blive en time ekstra eller støtte en kollega der har brug for hjælp.
UDDANNELSE & ERFARING
Jeg har altid haft mange bolde i luften - her er et lille udpluk!
UDVALGT ERHVERVSERFARING
User Experience Designer hos Isobar (tidl. Magnetix)
Maj 2018 - nu
User Experience Designer hos Dwarf
April 2016 - maj 2018
Ejer og freelancer hos Ideelt
August 2011 - marts 2019
Designpraktikant hos Antropologerne ApS
Januar 2013 - maj 2013
Designpraktikant hos DAN ApS
August 2011 - oktober 2011
Marketingsassistent hos IT-Gruppen Danmark A/S
Maj 2011 - august 2011
Studentermedhjælper hos Visma Sirius
Marts 2008 - august 2009
UDDANNELSE
IT-Universitet i København, 2013 - 2015
Kandidat i IT (Cand.it), digital design og kommunikation.
Københavns Erhvervsakademi, 2012 - 2013
Professionsbachelor (Pba), E-concept Development.
Københavns Erhvervsakademi, 2010 - 2012
Kortere videregående, Multimediedesign.
CERTIFICERINGER
ISTQB Foundation, 2018
Certificeret Software Tester
HVAD ER DU SÅ FOR EN, JANNIKA?
PROFIL
Jeg er en kvinde på 30 år, der er født og opvokset i Dragør. Siden har jeg slået mig ned på det kulturrige Nørrebro.
PRIVAT
Mit hjerte banker for Københavns kulturliv, kaffe, mad og vin, grafiske plakater og industrielt interiør. Jeg er socialt anlagt og elsker at bruge tid med min familie, venner og kollegaer. Når kroppen skal holdes ved lige sker det gennem styrketræning og yoga, som jeg synes giver en fin kontrast og balance.
PERSONLIGE KVALIFIKATIONER
Jeg er ansvarsbevidst, ærlig, en professionel pessimist, opmærksom, engageret, udadvendt, vedholdende, imødekommende, samarbejdende, loyal, fleksibel, initiativtager og humørspredende.
